Trivsel er kommet mere og mere på dagsordenen i de senere år – både i forhold til vores arbeidsliv og privatliv. To størrelser man også kan mene, at der er mange tegn på vil flyde mere sammen for mange flere mennesker i fremtiden. Hvorfor også trivsel bliver en tilstand, vi naturligt forholder os mere direkte til, som et ”krav” vi stiller til vores oplevelse af livet.

Måske er dette fokus på trivsel også udsprunget af erkendelse af, at alt hvad vi har skaffet os, og opnået af resultater i vores liv – ikke nødvendigvis fører til egentlig – eller mere trivsel. Men hvad er trivsel og hvordan kan vi arbejde med det? Trivsel er her forstået, som en indre oplevelse af velbefindende, og hvor vi relaterer os på en ”sund” måde til både os selv og i de relationer vi indgår i og skaber sammen med, i de øjeblikke de finder sted.

Det individfokus der længe har været under lupen med bølger af selvutvikling, personlighetstester, mindfulness og MUS samtaler er tiltag, man kan sige, er til for at fremme den individuelles følelse af trivsel. Dette naturligvis ledsaget af en øget bevissthet på, at når individer trives – skaber vi bedre sammen med andre og vi kan skabe arbeidsfællesskaber hvor vi opnår bedre resultater. Tanken bag, som forskningen bakker op er, at når vi bruger os selv bedst, skaber vi stærke organisationer som bygger på hverandres styrker og ”positive energi” om man vil. Vi bygger op indefra, ved at vide, at engagementet og trivslen, er det der skaber grobund for vores gode idéer, skarpere fokus og bedre evne til samarbejde.

I en organisatorisk sammenheng kan man derfor tale om, at der både er brug for denne individorienterte tilgang, som bl.a. den positive psykologi har bud på bidrage til – samt fokus på, hvad vi gør ved hinanden og for hinanden, når vi indgår i relasjoner – især når vi ønsker at skabe organisasjonsutvikling. Her er det den socialkonstruktionistiske tanke der er på banen. At virkeligheten vi indgår i, skabes ud fra det sprog vi bruger i samarbeid med hverandre; det vi tenker om, og giver til hinanden. Dette kan også forstås som konfliktforebyggende arbeid. Det handler altså om, at det er bevisstheten om, at det fokus vi retter vores opmærksomhed på, påvirker, derfra hvor vi taler, interagerer og handler. Både på individplan/i relation til os selv og i samarbeid med hinanden. To 100% forbundne faktorer – der ikke kan stå alene – men dog arbejdes med, individuelt.

Individet

Ifølge Marin Seligmanns forskning (psykolog og grunnleggeren af positiv psykologi) kan trivsel beskrives ud fra om vi har balance eller ”nok af” faktorerne; positive følelser i vores dagligdag, engasjement i det vi vælger at bruge vores tid på, at vi har tætte relajoner der giver trykhed og nærer os, samt en følelse af mening – og slutteligt en følelsen af at nå resultater, eller ”skabe” om man vil. Positive følelser – Engasjement – Relationer – Mening – Resultater. Følger man Seligmans kongstanker, er det væsentlig at se på disse parametre i eget liv og mærke efter – hvad man ønsker at have mere af – for at trives bedre*. En søgen der kan være krævende for et individ at se inn i, da det man egentlig har brug for, ikke altid er, hvad man tror man mangler. Her hopper den positive psykologi ind på et andet plan, hvor det kan siges, som regel at kræve mere end positive forestillinger at få fat i, hvad man egentligt har behov for. Dette er b.la. fordi vi har en vane med at vurdere os selv ud fra udefrakommende parametre (at se og vurdere os selv igennem udvalgte andres øjne), frem for indre læringsmål eller egne egentlige behov. Andre årsager finder vi, i de rum inden i os, vi ikke vil besøge, men hvor svarene somme tider ligger gemt.

Uanset hvordan man arbeider med egen trivsel, er Seligmans parametre et rammeværk som man kan se på livet igennem og som kan sætte tanker og følelser i gang. At blive stillet energigivende spørsmål, som fokuserer på det, der skaber entusiasme og klarhed ved fornemmelsen af at have mere af netop dette i sit liv, kan være et godt sted at starte, for at få fat i sine behov og sin indre motivation.

Kollektivet

Måden vi påvirker hverandre på, er essentielt for godt samarbejde – og da hvert individ har sin egen ”moralsk opgave” i at være opmærksom på sit eget bidrag – har kollektivet også en gavn af, at være bevisst på hvad der foregår i feltet i organisasjonen eller mellem de involverede parter. Måden hvormed vi ser på hverandre og oplever hverandres styrker i spil og giver feedback på disse, er én måde hvorpå kollektivet kan løfte hverandre. LENT arbejder med dette kollektivfokus i organisasjoner i gennem den socialkonstruktionistiske teori. Det gøres ved at skabe et læringsrum hvor vi kan blive opmærksomme på, hvad vi gør ved hverandre og hvad vi ønsker os mere af i det daglige arbejdsliv – hvornår er vi bedst? Det bliver derfor et bevisst valg, at sætte fokus på hvad der allerede virker og hvordan vi kan skabe mere af det. Hvordan vi ønsker fremtiden skal se ud – vores nuværende situation. Valget der tages er derfor at fokusere på styrkerne i organisasjonen, for at vi kan se på hvad der giver energi og vækst til samarbeidsprosesser og resultater. Hvad der skaber flow. På denne måde kan det individ fokus omkring trivsel, som Seligman peger på, hæves op til kollektivt niveau, hvor vi ser på, hvad der giver os gode følelser, mening, nærende relationer, engasjement og gode resultater på arbejdet.

LENT arbejder også på individplan ved blandt andet at tilbyde sessioner for den enkelte i at lokalisere egne styrker og på hvordan man bedre får disse i spil i sin arbeidskontekst. Strengthscope er én måde, der kan starte en refleksjon omkring hvordan man bruger sig selv i sit arbejdsliv. Metoden er et forskningsbasert værktøj der fremhæver hvad personen er særligt god til (ud fra udvalgte parametre) og derfra kan coaching med trivsel for øje, hjælpe individet til at få styrkerne bedst muligt i spil.Skabes trivsel og ”dyrkes” den med bevissthet og en sensitivitet for både individets og kollektivets ønsker og behov, vil der skabes frugtbare og mere ”blomstrende” samarbejder og resultater.

Julie Sonne, Stud. Master Positiv Psykologi.

*Seligman, M. (2011). At lykkes – En perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel